|3-6 dages levering |Ærlig rådgivning |Unikt sortiment

Hvad gør vi, og hvad ser du ikke på instagram eller Facebook?

 

Hvornår begynder du at træne med din hund?

Hvornår starter sæsonen?

Hvornår må jeg træne med min hund?

 

Der er og har altid været meget debat om, hvor gammel hunden bør være, hvornår på året man må træne, hvad temperaturen bør være osv… Vi vil forsøge at komme med vores bud. Nogen vil ryste på hovedet, andre vil nikke genkendende til vores måde, nogen kan måske se fordele og ulemper i tingene, og nogen vil stadig være i tvivl. Og sådan vil det altid være. Der er delte meninger og holdninger til, hvordan man har hund, og hvordan man træner den aktive hund. Det udspringer i det enkeltes menneskes holdning, erfaring, og ens måde at have hund på. Endvidere farves menneskets holdning også i, hvad andres holdninger og meninger er. Selvom vi selvstændige individer, der kan agere ud fra egne holdninger, så spejler vi vores holdninger i andres. Det kan både være positivt og negativt. Den positive del ligger i, at vi kan lære af andres erfaringer, og guide os frem via dem. Den negative del kan være, at man aldrig når ens fulde potentiale, fordi man er bange for, hvad andre tænker om en.  

 

Der vil altid være ting som man skal holde øje med, når man er fysisk aktiv med sin hund. Faktorer som alle hundeejere egentligt bør kende til. 

  • Dehydrering. Dehydrering er når hunden er i væskemangel, du kan bl.a. Tjekke din hunds tandkød, er det begyndt at blive blegt. Så skal du lade hunden hvile og sørge for, at den får væske. I dag er der mange former for tilskud, man heldigvis kan give for, at forbygge dehydrering.
  • Man kan også løfte forsigtig op i dyrets nakkeskind, og holde øje med, hvor hurtigt det falder på plads. Hvis det ikke falder ned igen, men bliver stående, kan det være et tegn på væskemangel. 
  • Stivbenet. Er hunden stivbenet efter motion, så har den muligvis lavet for meget. 
  • Sammenlign gerne med dig selv, hvis du er fysisk aktiv og laver motion. Hvordan vil du passe på dig selv?
  • Pas på hundens poter. Er det varmt udenfor, så lad værre med at løbe på asfalt. Mærk selv med flad hånd på asfalten, og lad hånden blive derpå. Eks. Er temperaturen 20+ grader udenfor, kan asfalt i direkte sollys være mellem 45-50 grader.
  • Tjek gerne hundens poter efter aktivitet, så du sikrer dig at den ikke har fået rifter eller andre skader. 
  • Hunden vil ofte skjule alt hvad den kan, hvis den er syg, skadet eller svagelig på anden vis. Det er derfor dig som menneske, der har et skærpet ansvar for at holde øje med din hunds sundhed og tilstand. 
  • Træn din hund langsomt op, på den måde undgår du skader
  • Træt og dvask. Er hunden træt og dvask, så bør du nok lade den sætte over, og undersøge hvorfor hunden virker træt og dvask. 
  • Er du i tvivl, så kontakt din dyrelæge eller en med erfaring og del dine tanker

 

Alder

Som regel, vil vi først begynde at introducere vores hunde til træning, når de er mellem 7-9 måneder. Med udgangspunkt i vores erfaring ser vi på hundens statur, race og personlighed. Eks. Vores Grønlandshunde. På Grønland begynder mange allerede træningen når hunden ”kun” er 4-5 måneder. Meget bunder sikkert i kulturforskelle, og opfattelsen af den hårdføre brugshund og genetik. Vores drenge var ”allerede” kønsmodne da de var 4-5 måneder. De brændte inde med en masse energi, som de gerne ville have ud (urhunden ville uden tvivl gerne slippes løs). Vi tog derfor små kickbiketure med dem på maks. 1 km. Jo ældre de blev, desto bedre form de kom i, øgede vi distancen. HAR I LADT HUNDENE CYKLE OG LØBE FORAN KICKBIKE?Ja det har vi!For hvad er forskellen på, at de river og slider løs i en gå snor, for at komme frem, kontra de får en lille løbetur med noget på hjul, og hvor de selv kan disponere over, hvad de har brug for af tempo og træk. Alt går stærkere og bliver lettere på hjul.

  • Forstil dig, at du selv skal trække 60 kg. Dødvægt på jorden. Og forstil dig så hvis de 60 kg, var placeret på hjul, med en motor som hjalp til. 
  •  Hvilken af de to muligheder vil du foretrække?

Vi ser på den enkelte hund. Mange af de andre hunde, har først startet træning da de var omkring 9 måneder. Natalie husker dog, at hun allerede begyndte at løbe små ture med sin første husky, da han var 6 måneder (med dyrlægens godkendelse). Vaianna som nu er 20-21 måneder, sad hyggeligt med om bord på vognen som hvalp, når vi kørte med vores hunde. I takt med hun blev ældre og hendes iver for at komme med blev større, begyndte vi, da hun var omkring 6-7 måneder, at lade hende løbe frit ved siden af hundene, når vi trænede vognkørsel hjemme på gården. Vaiana var og er en lille tæve, så hende ville vi gerne passe lidt ekstra på, noget som ellers ikke passede damen. Som 8-9 måneder, begyndte hun at få små cykelture. Kom herefter med på korte ture med vognspand osv. Faktum er, at vi ser på den enkelte hund og vurderer herfra, hvornår vi mener den er klar til at udfolde sig mere fysisk. Det er vigtigt, at hunden bliver bygget op til det den skal bruges til under dens opvækst. Starter man med forsigtig og velovervejet træning fra unghund, så bygges led og muskler op til det som hunden skal bruges til.

Temperatur, sæsonstart og sæsonafslutning?

Temperatur, sæsonstart og sæsonafslutning? Disse emner kan virkeligt skabe debat, især ser vi det i forskellige facebookgrupper. Sæsonen for trækhundesport strækker sig fra oktober til og april. Men mange andre former for hundesport, fortsætter hele året rundt. 

 

-       Gennemsnitstemperaturen i oktober er i 2021 var 10,6 ° med højeste temperatur 19,9° og laveste -1,7°

-       Gennemsnitstemperaturen i april 2022 var 6,6° med højeste temperatur på 19,6° og laveste -8°

Data fra: https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Afrapportering/Maanedssammendrag/Sammendrag_2022_april.pdf

 

Hvad gør vi? Vores hunde har, som mange andre med mange hunde, en stor indhegning/løbegård, hvor de kan løbe og lege hele året rundt. Men vi kan også mærke, når vi rammer nogle kølige morgener eller aftener, så får vores hunde fluer i hovedet, og brug for at strække ben på anden vis. Vi har det privilegium, at vi har egen mark, hvor vi kan træne vores hunde, eller ” den skæve bane” (den gamle jernbane), som vi også kan gøre brug af. Så når det har været muligt, har vi “sadlet hundene op” og ladet dem strække ben på 2-3 runder på vores græsmark. Vi har både kunne se og mærke deres gejst og iver, når vognen er blevet trukket frem, og se og følt, hvordan deres kroppe fyldes med endorfiner og tilfredsstillelse efter de lige har fået strakt ben. Vores mark måler ca. 1Ha. Hundene får omkring 2-3 runder, svarende til 1,3 maks. 2 km. Det er nok til, at vores brugshunde føler sig godt tilpas.

 

-       Laveste temperatur vi har været ude efter sæsonafslutning og før en opstart, har været 6° og højeste i regnvejr som endte i regnskyl 14-16°

Er det for meget for hundene? Nej ikke efter vores overbevisning, vi kender vores hunde og ved, hvad de kan holde til. Man skulle være en dårlig hundeejer, hvis man ikke holder øje og passer på sin hund/hunde.  Mikkel har sin erfaring fra de arktiske egne, dvs. Træning og overlevelse med hunde i eks. -40°. Den temperatur, kan man ikke prale af i Danmark. Men det at passe på sine hunde, kende til deres fysiologi og den generelle biologi, kan sammenlignes. Ser vi på forsvarets hunde som opererer i varme temperaturer, som 40+ grader. Så er hundene trænet til de varme temperaturer, hundene vænnes også til det nye klima under udsendelse inden de skal ud og arbejde. Hundene er trænet således, at når de arbejder så er det en form for ” leg” for hunden. Ved at hunden ”tror” at det er leg, mindsker det eksempelvis stress og udmattelse. Vi ser også, at dem som kører løb i de nordligste egne, såsom Sverige og Norge, bruger et par uger på at akklimatisere deres hunde, så de vænnes til den kolde temperatur.  Så hvad er facit for temperatur? For os er der ikke et facit. Skal der være et, så afhænger det af hvordan den enkelte træner med sin hund. Vi ser eks. Canicroos løbere, der løber med deres hunde hele året rundt, måske ikke lige når der er høj solskin og +25-30°, men de træner med deres hunde, og hunden kan holde til træningen. Det samme gør sig gældende for jagthunde, der også arbejder hele året rundt, hundevædeløb eller K9Biathlon (som finder sted i maj og sidst August/først september). Vi må derfor også sætte vores lid til, at ejeren kender sin hund, passer på sin hund og har trænet sin hund op til det den kan.  

-       Med en gennemsnits temperatur i Maj på 11,5° højeste på 25,9° og laveste på -2,3°

-       I August var gennemsnittet på 16,7°, højeste 20,4° og laveste 13,2°

Data fra: https://da.climate-data.org/europa/sverige/uppsala-laen/danmark-858275/t/august-8/

 

Konklusion

Vi må konkludere, at der er mange forskellige måder at ”gøre tingene på”. Har man trænet sin hund op til den sport eller det arbejde som udøves? Er man en god hundeejer, der tager sig tid til at holde øje og passe på sin hund, så kan vi ikke se et problem, tværtimod muligheder. Dernæst må vi også sætte vores lid til de foreninger, der afholder konkurrencer, har et regelsæt vedrørende hundenes sundhed, og har tovholdere, der er behjælpelige med at holde øje med hundene under fysisk pres.   

Gør dig dine egne erfaringer med og uden råd fra andre, alt imens du passer på din hund og dig selv. Det kun dig som kender din hund og dens begrænsninger. 

 

Hvordan kan jeg så passe på min hund ellers?

Der findes et hav af muligheder, kosttilskud, fysioterapi, massage, kiropraktik osv. Vi gør eks. Brug af at massere vores hunde, nogle gange både før træning og efter. Vi har “pette dage”, som Mikkel kalder det. Hvor hundene bliver masseret, nusset og plejet. Dernæst så gør vi også brug af kosttilskud, både dagligt tilskud i deres måltid, tilskud før og efter træning. De varme sommerdage som vi har haft, har de haft fyldte vandskåle med væskeerstatning osv. Som sagt er der mange muligheder. Ligesom vores egne kroppe skal have pleje og omsorg, skal vores hundes os. Vi har en filosofi herhjemme, der bygger på at se på hunden ligesom på mennesket, under fysiske præstationer.

Vi kunne blive ved med at fortælle, om hvad vi gør. Men vil slutte af for nu, sige tak fordi du læste med, og blot sige du kan tage, hvad du kan bruge herfra, resten kan du se bort fra.

 

Mvh. Mikkel & Natalie

Aktivehunde.dk / Nygaarden 7330 Brande